Alt for flink og venlig?

Kan man være for venlig? Ja, det kan man. Nogle er endda så flinke at andre mennesker kommer til at tage deres hjælp som en selvfølge. Hvis du har prøvet det ved du at det ikke er rart. Det er fint at være venlig og god ved sine medmennesker, men det er vigtigt ikke at glemme sig selv. Hvis du er omsorgsfuld overfor dig selv, bliver du også mere spændende at være sammen med for andre mennesker. Men det er ikke let, hvad du er vant til at være den evigt hjælpsomme og venlige ven, den flinke nabo eller den, der altid køber gaven i familien.

Det kan læres. Og historien om “Katten og manden, der logrede” er et godt sted at starte. Prøv at lytte til historien i appen “Psykologens værktøjskasse.” Lige så stille vil tankegangen snige sig ind på dig, så du bliver bedre til at passe på dig selv. Og det er også til gavn for dine venner og din familie.

Øser du for meget af dig selv?

Er du sådan en, der er så optaget af at gøre andre glade at du af og til glemmer dig selv? Så ved du måske også at der kan komme et punkt, hvor det bliver for meget. Hvor, det føles som om man øser og øser og aldrig rigtigt får noget igen. At de andre er utaknemmelige eller tager en som en selvfølge.

Hvis det gælder både på arbejde og i privatlivet kan det være direkte stressfremkaldende at være så opmærksom på at gøre andre mennesker tilfredse. Man bliver let den, der tager ansvar for flere opgaver end man egentlig er forpligtet på. Og en enkelt gang eller to går det fint. Men i længden kan det blive for meget og til sidst er der ikke så meget at øse af.

Hvis du forestiller sig at du var en brønd, der bare øste og øste, så ville du på et tidspunkt løbe tør, hvis der ikke var tilførsel af vand nedefra eller ovenfra.

Det har jeg skrevet en historie om. En historie, jeg kan anbefale dig at lytte til, hvis du gerne vil blive bedre til også at lytte til dine egne behov. Lyt dagligt til historien om “Brønden, barnet og bedstefaren” og lad den støtte dig i processen, så du kan blive bedre til at finde en balance mellem at hjælpe dig selv og hjælpe andre.

Du finder historien i appen “Psykologens værktøjskasse”, som du finder på Appstore eller Google Play.

Historien om brønden, barnet og bedstefaren, i appen “Psykologens værktøjskasse”

Mindfulness i børnehøjde

Børn savner ro i en travl hverdag – ny app giver et bud på en løsning

Børn har ofte travlt med institutioner, skole, fritidsaktiviteter og leg. Deres forældre har også nok at se til med job, indkøb og madlavning. Og rigtigt mange børn vil gerne have tid med familiens iPad eller mobiltelefon. Tænk hvis de kunne bruge skærmtiden til at falde til ro – det er ideen med Børnekassen.

Børn er i virkeligheden rigtig gode til at skabe ro og heling indefra. De har bare brug for en håndsrækning. Vi har kendt det til alle tider – det med at fortælle historier for børn, for hinanden – men i en travl hverdag er det måske ikke altid man som forælder har overskuddet. Men historier har en helt særlig evne til at hjælpe børn med at udvikle sig og overkomme indre konflikter, håndtere vrede og angst.

I flere år har brugerne af appen skrevet på min facebookside og efterspurgt en særlig app til børn. Nu kommer Børnekassen så endelig.

Alle børn har det svært ind imellem

Vi tror, det er unormalt, hvis vores børn bliver triste, vrede eller angste. Vi tror det er noget, der ikke bør forekomme, men fakta er, at vrede, angst og uro er naturlige reaktioner, der opstår i større eller mindre grad hos alle børn i alle familier. Vi er dårlige til at håndtere det sårbare, og så forbliver problemerne uløste. Det bedste, man kan gøre er at hjælpe sit barn med at håndtere følelsen på den mest konstruktive måde.

Jeg har i årevis haft disse problematikker inde på livet i sin praksis, og den bedste ‘medicin’ er efter min mening en helende historie. Når man lytter til en historie kan man blive klogere på sig selv på et ubevidst plan. Vi kender jo alle til hvordan børn lærer at håndtere angst ved at lytte til eventyret om Hans og Grethe. Det er det samme med mine helende historier. De virker stille og roligt ved at barnet identificerer sig med hovedpersonen og gennemlever nogle følelser.

Det eneste barnet skal gøre er at lytte

Den voksne kan hjælpe barnet med at vælge en historie, der passer til, hvordan barnet har det. Man kan også lade barnet vælge ud fra billederne, hvad han eller hun har lyst til at høre. Alle historier vil nemlig give ro ud over de andre tangenter, de spiller på. Man kan sidde sammen med sit barn og lytte til historierne og øvelserne i Børnekassen eller barnet kan lytte for sig selv. Det er ikke svært for det eneste barnet skal gøre er et lytte.

Børnekassen udkommer på Appstore d. 26. August 2019

Plages du af tunge tanker?

Plages du af tunge tanker?

Måske føles det hele tungt og trist for tiden? Det kan være du har været igennem en vanskelig periode i dit liv og derfor er havnet i en såkaldt eksistentiel krise. En krises symptomer kan eksempelvis være, at man føler sig trist og magtesløs. Man kan også have svært ved at koncentrere sig, fordi man bliver overvældet af tunge tanker.
Hvis du har et netværk at trække på kan det være en stor hjælp.
Det kan være svært at få fat i troen på at det hele bliver bedre igen, men det er vigtigt at lede efter de sprækker, hvor der kan komme lys ind.
Du kan måske genfinde lidt håb og tro på fremtiden ved at downloade appen “Psykologens værktøjskasse” og lytte til nogle helende historier på din telefon eller iPad.

Har du presset dig selv for længe?

Hvis du tænker, ja, det har jeg nok. Så skal du tage det alvorligt. Hvis du tænker, måske, jeg ved det ikke. Så stop alligevel op og giv det en ekstra tanke. Prøv at lade være med at styrte videre. For måske har du brug for at tage dig lidt mere tid til dig selv – også selvom du ikke synes du har mere tid at tage af.

Du er sikkert god til at bide tænderne sammen, og fortsætte langt ud over, hvad din krop og hjerne har godt af. Men er du villig til at forære dig selv en halv time?

For så vil jeg anbefale dig at lytte til en terapeutisk historie om en kvinde på ørkenvandring.

Du finder den i appen “Psykologens Værktøjskasse” under kategorien Stress. Historien hedder “Har du presset dig selv længe?”, men kunne lige så godt have heddet “Kvinden i ørkenen.”

Bekæmp din angst – med en historie!

Kira (en fiktiv person) bøvler med hjertebanken og angstanfald. Jeg tilbyder at læse en helende historie, som jeg har lavet til bekæmpelse af angst. Det er ikke en mirakelløsning, men kan have en utrolig effekt på den lange bane.

Kira vælger at ligge ned, hun finder et tæppe, en pude, putter sig på en madras, jeg har i min klinik. Efter jeg har læst, sætter hun sig tilbage på stolen over for mig og siger: ”Jeg er optaget af den lille los – hvem er den?”Det leder til en fælles snak om historien. Kira fortæller mig, at hun  synes “den lille los-unge skulle blive hos skovmennesket”. Jeg opfordrer Kira til at skabe den slutning, hun ønsker. Hun lukker øjnene og forestiller sig, hvordan hun kommer i kontakt med den lille losunge.

Jeg har fulgt Kira igennem flere år, og vi er begge fascinerede af, hvor meget den historie om lossen er kommet til at betyde for hende. Hun fortæller at hun i flere år har levet med historien om “Skovmennesket og det vilde kattedyr” under huden. Hun bruger sit eget “billede” af losungen, hendes dagsaktuelle billede af losungen, som en måde at tage temperaturen på sig selv på. Når Kira ser losungen som ”pjusket og svag”, rejser det dagens tema, og det bliver en måde at arbejde på, der inspirerer os begge.

Utroligt hvor meget heling vi kan lave med brug af vores fantasi.

 

This message is only visible to admins.

Problem displaying Facebook posts.
Click to show error

Error: An access token is required to request this resource.
Type: OAuthException
Solution: See here for how to solve this error

En app-bruger: “Det er mit liv, du taler om!”

Lige over midnat tikker der en besked ind på  messenger. Den er fra en kvinde, der fornyligt har købt  appen Psykologens Værktøjskasse.

Nu har hun lyttet til historien, der hedder Den røde snurretop og fortæller begejstret om sin oplevelse.

"🌺 Jeg har ligget og lyttet til “Den røde snurretop”. En meget rørende oplevelse. Det er mit liv, du taler om!

Om at have balanceret med alt for meget alt for længe med diabetes1 næsten hele livet, mistet ægtefælle med demenssygdom i mange år, forgæves forsøgt samtidig at passe fuldtidsjob, se hele molevitten vælte, været igennem kommunens jobafklaring, fornylig fået tilkendt førtidspension, og nu forsøge at finde ro i læ af “det store egetræ” og “mening” med ptsd’en og udbrændtheden, der nu tillige er følgesvende.🍀💚."

Helene Ege Larsen, Fredericia

(Indlægget er anonymiseret)

Jeg er meget taknemmelig for at mine historier kan give mennesker sådan en oplevelse af at blive hørt og forstået. Det varmer mig.  At nogen gør sig den ulejlighed at dele deres erfaringer med mig er en stor gave.   🙂

 

This message is only visible to admins.

Problem displaying Facebook posts.
Click to show error

Error: An access token is required to request this resource.
Type: OAuthException
Solution: See here for how to solve this error

Kan du “lave ingenting”?

Synes du det er ubehageligt at “lave ingenting”? Du føler sig måske rastløs og holder dig konstant igang. Samtidigt er du meget træt, har ondt i ryggen, er svimmel eller har susen for ørene. I givet fald har du behov for at lære at slappe af og gøre noget godt for sig selv. Det kan være en god ide at indføre en daglig træning for din hjerne. En selvhypnose.

Hypnose  –  motion og afspænding for hjernen

Hypnose er en slags afslappet motion for hjernen. Har du været stresset i længere tid,  har  du typisk overbelastet en del af din hjerne og forsømt andre dele.  Det, der typisk bliver forsømt er evnen til at holde sin krop og tanke i ro, sin evne til at holde fokus. Når ens krop og hjerne ikke er i balance kan den reagere med en lang række symptomer som de ovenfor nævnte eller som fx at halsen snørrer sig sammen, at kroppen bliver tung og træt eller at tankerne kører rundt i hovedet hele natten. Der er store individuelle forskelle i symptomerne og det er derfor muligt at forlænge listen i næsten en uendelighed.  Fælles er behovet for at slappe mere af, hvilket ikke er helt så let som det lyder. Stressramte er netop vant til at holde sig igang med aktiviteter hele tiden, så det er en udfordring at slappe af.

“At lave ingenting”

I min psykologpraksis hører jeg ofte afslapning og rolige aktiviteter omtalt som “at lave ingenting”, hvilket mange mennesker synes er yderst vanskeligt. Måske kender du fornemmelsen af at det er ubehageligt at sidde stille, fordi følelser af tristhed eller andet ubehag overmander dig? Din løsning er formodentligt at ordne noget, være praktisk og holde dig igang, så du kan komme væk fra følelserne og føle at du er ok, fordi du præsterer noget.

Jeg vil gerne opfordre dig til at lave “ingenting” mindst en gang om dagen – og gerne i en halv time. Ikke gøre rent, ikke støvsuge, ikke putte børn, ikke tjekke din mobil, ikke se fjernsyn. Bare rette fokus indad og se, hvad der gemmer sig der. Det kan være træthed, glæde, sorg, smerte, tyngde, kulde, varme eller hvad ved jeg. Det er godt for din hjerne at træne de celler, der arbejder med selvindsigt og evnen til at turde VÆRE. At være dig. At være i ro.

Du kan eventuelt bruge appen “Psykologens Værktøjskasse”, som jeg har lavet til netop samme formål. Du kan finde den på Appstore og Google Play. Der er 35 øvelser til mentaltræning og to af dem er gratis, så du kan få en fornemmelse af, hvad det er for noget, før du køber.

This message is only visible to admins.

Problem displaying Facebook posts.
Click to show error

Error: An access token is required to request this resource.
Type: OAuthException
Solution: See here for how to solve this error

Du har selvtillid – har du også selvværd?

Selvtillid 
Selvtillid handler om at vide at man er god til noget, fx at bage, at spille fodbold, at synge, at passe sit arbejde eller at være en god ven. Måske har du svært ved at se, hvad du er god til, men der er med sikkerhed noget du har forstand på, eller erfaring med. Ligegyldigt om det handler om navnene i din ynglingsserie på Netflix eller cigaretmærker eller hvad ved jeg.

Selvtillid får man af at gøre noget. At vide noget. At erfare noget. Man bliver dygtig, man præsterer og man får måske endda ros. “Sikken fin tegning, du har lavet,” sagde dine forældre måske. Eller “hvor er du dygtig til at hjælpe mor.” Ros giver en god fornemmelse i maven, men det ansporer også til at man skal yde for at få noget. Man skal præstere for at blive værdsat, eller elsket. Og er man så god til at yde, så har man det godt. På den måde er selvtillid behagelig, men det er også sårbart, for hvad nu, hvis man mister evnen til at bage eller spille fodbold?

Selvværd                                                                                                                    Selvværd er at vide at man er god nok som man er – uden at præstere noget. Også når man laver fejl eller er ked af det. Man kan derfor godt have en høj selvtillid og samtidigt  bære rundt på en grundlæggende følelse af ikke at være noget værd. Hvis du har det sådan, vil du typisk kæmpe for at gøre andre tilpas, fordi det giver dig en følelse af at være god nok. Men det er op af bakke, for på den måde får du anerkendelse for dine præstationer, men ikke for den du ER. I stedet har du brug for at lægge mærke til, hvem der holder af dig uden du skal ude noget for det.

Du kan have brug for at lære at mærke, hvem du er, når du ikke er flittig, hjælpsom, dygtig, eller på andre måder præsterer noget. Jeg har lavet en række værktøjer, som du kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”  og bruge øvelserne “Skildpadden” og “Det magiske tæppe”. Tror du det kan være noget for dig, så kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse.

This message is only visible to admins.

Problem displaying Facebook posts.
Click to show error

Error: An access token is required to request this resource.
Type: OAuthException
Solution: See here for how to solve this error

 

Kristinas fridag gik helt galt

 

Kristina får aldrig den fridag med veninderne, som hun sådan har glædet sig til. Det hele starter med at hun er blevet bange for at køre bil. Hver gang hun kører frygter hun, at noget vil gå galt, måske vil hun gå i stå midt i et lyskryds eller endnu værre: hun vil overse en fodgænger. Kristina har talt med sine veninder om det, og de siger, at der ikke er noget at være bange for. Hun har også forsøgt at sige til sig selv, at hun skal holde op med at bekymre sig, men det har ikke hjulpet.

Bekymringerne vokser 

Imellemtiden er bekymringerne vokset og vokset, og Kristina er holdt helt op med at køre. Hendes mand  kører hende til og fra arbejde, men efter et stykke tid bliver Kristina irriteret over at være så afhængig af sin mand. Hun ved ikke, hvordan hun skal komme på udflugt med veninderne på sin fridag og ender med at melde afbud.

Det begynder stille og roligt

Kristinas fridag begynder stille og roligt. Manden tager på arbejde, børnene cykler i skole. Kristina vinker farvel. Hun sætter sig for at se en serie, men så dukker en tanke op: Skulle hun være cyklet sammen med børnene til skole? Selv om de kender færdselsreglerne er de trods alt kun 11 og 13 år. Der kunne pludselig komme en klassekammerat og råbe til dem, og så kunne de glemme at se sig for og dreje over vejen, ud foran en bil! Kristina ser det for sig: Bilen kører stærkt og kan ikke nå at bremse, den kører henover børnene, der nu begge ligger på asfalten og bløder fra næse og mund.

Lyden af ambulancen

Kristina synes hun kan høre lyden af ambulancen og nu mærker hun også, hvordan hendes hjerte hamrer i brystet. Hun gisper efter luft, men det er ligesom om hun ikke kan trække vejret. Tænk hvis det er en blodprop i hjertet.  Hjertet lyder så højt i hendes ører, at hun næsten ikke kan høre andet. Dunk, dunk, dunk. Strammer det ikke også ud i den ene arm? Kristina lader sig glide ned på gulvet. Hun finder sin mobil frem og ringer til sin mand. Da han siger sit navn begynder hun at græde og ryste. Hun kan ikke få en lyd frem, hiver bare efter vejret. Hendes mand siger, at han er der om 10 minutter, men han er blevet urolig og ringer 112. Da han kommer hjem er ambulancefolkene på vej ud af hoveddøren. De tager Kristina med til sygehuset, hvor hun bliver undersøgt. En sygeplejerske forklarer at Kristinas hjerte ikke fejler noget, og at de symptomer hun har oplevet, må være et angstanfald.

Hvad så hvis det er angst?

I dagene efter tænker Kristina hele tiden på, om det vil ske igen. Især hvis hun er alene hjemme.  Hvis det ikke er hjertet, så er det måske angst, som de sagde på sygehuset? Men hvis hun lider af angst, kommer det så igen? Og bliver det værre næste gang? Kristina er bange for at hun skal få hjertebanken at hendes børn skal opleve, hvor skidt hun har det. Tænk hvis de skal ringe efter en ambulance, mens hun ligger bevidstløs på badeværelset!

Skru op og skru ned for angsten

Som læser har du sikkert lagt mærke til, hvordan Kristina gradvist bliver mere og mere bekymret. Først er det kun bilkørsel og så er det også børnenes cykeltur og til sidst har det udviklet sig til noget, man kan kalde angstanfald. Langsomt er der blevet skruet op for bekymringerne, for uroen, for angsten. Det kan føles som en skrue uden ende, hvor problemerne bare vokser og vokser. Men ligesom angsten kan skrues op, kan den også skrues ned. Der er mange metoder man kan bruge. Nogle kan synge eller meditere, eller løbe en tur. Andre får god hjælp af mindfulness øvelser, og vælger måske at downloade appen “Psykologens  værktøjskasse” til deres Iphone, Ipad eller Androidtelefon.

Kristina begynder at skrue ned for angsten

Kristina begynder at lytte til “Skru ned for angst og uro” men til at starte med synes hun det er svært at skrue ned for uroen og de bekymrede tanker. I stedet lytter hun til nogle af historierne i appen Psykologens Værktøjskasse. Hun kan godt lide “Historien om den bekymrede krebs” og “Det store kattedyr.” Hun ved ikke rigtig hvorfor, men det er bare rart at lytte til historierne og hun bliver mere og mere afslappet for hver gang.

Efterhånden prøver hun også nogle af de andre værktøjer, som fx “Lænestolen”, “Slip rastløsheden – find ro” og “Det magiske tæppe”. Hun lytter til mindst et af værktøjerne hver dag og mærker efterhånden en bedring i retning af mere ro i krop og hoved. Som tiden går bliver hun gradvist mere til stede i sin krop. På et tidspunkt får hun et lille angstanfald igen og da hun i sin panik forsøger sig igen med “Skru ned for angst og uro” bliver hun helt overrasket over at den virker denne gang.